.:Tips om træning til hunde-ejere:.

1. Du skal være floklederen.
2. Al indlæring skal foregå gennem leg og positiv motivation.
3. Rette tid, sted og stemning!
a. Find et roligt sted, hvor I kan træne rimelig uforstyrret.
b. Hunden skal være passende luftet forinden.
c. Giv ikke din hund mad før træning - en hund arbejder bedst på tom mave.
d. Vær selv motiveret - er du uoplagt så udskyd hellere træningen til senere.
e. Vær tålmodig - bliver du irriteret på din hund, så afbryd træningen. Prøv ikke at forgive du er i godt humør, din hund fornemmer omgående din sindsstemning.
f. En hund, der er stresset eller angst, er ikke i stand til at modtage  indlæring!
4. Din stemme.
a. Kommandoer skal være enkle, klare og entydige i et neutralt toneleje.
b.  Brug en glad lys stemme til ros, og en mørk dyb stemme til ris.
c. Ros og ris skal falde omgående ( efter max 3 sek.), ellers kæder hunden det ikke sammen med den pågældende handling, og rosen/risen er i bedste fald spildt.
5. Dit kropssprog - et livligt kropssprog fanger din hunds interesse.
6. Godbidder - skal være små og lækre og du skal have rigeligt af dem.
7. Belønning.
a. Under indlæring skal du belønne omgående og HVER gang din hund  udfører den ønskede handling - det giver den hurtigste og bedste  forståelse.
b. Giv ikke hunden gratis godbidder eller "utidig" ros, det skaber kun forvirring.
8. Stil realistiske krav - Vær sikker på at din hund forstår, hvad du beder  den om.
9. Korte sekvenser - Træn hellere 5-10 minutter flere gange dagligt, end én time i træk.
10. Lær at læse, forstå og reagere på din hunds signaler.
11. Arbejd med og ikke imod hundens instinkter.
12. Slut altid med en succes.